Analyse af Irene Holm

Analyse – Irene Holm

Titel: Irene Holm
Forfatter: Herman Bang
Genre: Novelle
Udgivelsesår: 1890

Resumé
Irene Holm er en ældre dame, som tænker tilbage på hendes livs nedture og opture. Hun var meget glad for dans, i hendes yngre dage. Hun dansede på det kongelige teater, hun kunne tydeligt huske hvordan hendes danselærer råbte hende ind i hoved ”Holm har ingen élan”. Det satte tydelige spor dybt i Irene. Hun besluttede selv at starte en danseskole. Det gik godt, hun fik 7 henvendte børn, de var glade for at danse hos hende, men alting har en ende, der skulle holdes afdansningsbal. Der blev holdt tale for Irene, alle ville have hende til at danse hendes sidste dans. Folk var begejstret og klappede, men så skete katastrofen Irene faldt. Hun syntes det var så pinligt at hun pakkede sine ting ned i champagnekurven, og rejste. I den nye lille by, startede Irene et forårskursus i den moderne selskabsdans. Hvor 6 elever henvendte sig, det var et nyt kapitel i hendes liv, hun kunne starte forfra.

Personkarakteristik:
Irene Holm var en pige med meget interesse for dans. Folk omkring hende troede ikke på at hun kunne udleve hendes drøm, men hun troede på sig selv, og det var nok. Hun blev danselærerinde. Dengang så man ned på kvinderne, så Irene kunne ikke rigtig læse, så da anmeldelserne om hendes danseskolen kom i avisen, kunne hun ikke forstå hvad der stod. Hun bliver beskrevet som en meget stille person, gennem Irene kan Herman Bang udtrykke hans kvindesyn, som de ”stille eksistenser”.
Af udseende har hun meget gammelt slidt tøj på, ligesom alle andre i landbyen, men hun har jo danset i det kongelige teater, så hun føler sig måske lidt mere fin indeni.

Komposition:
Novellen starter i ”in medias res”, novellen er 9,5 sider og inddelt i 3 kapitler.

Sprog:
Det er et meget formelt sprog, med en stemningsfuld slutning.

Fortæller:
3-person

Miljø/Sted:
Novellen foregår i en lille provinsby i 1980.

Tema/Budskab
Drømme/Virkelighed
Lige meget hvor skidt det går, kan man altid starte forfra.

Perspektivering:
Novellen kan perspektiveres til andre noveller, fra det moderne gennembrud.
Merie Grubbe, et dukkehjem og Constance ring, alle sammen på det grundlag at de er fra den samme tid, og de har det samme syn på kvinderne. Kvinder skulle helst have en mand inden de når alderen 30 år. I de overstående noveller, ender alle kvinderne med at tage deres eget liv i hænderne, og gør hvad de selv vil, og ikke hvad samfundet vil have.

Analyse - Den Sidste Balkjole

Analyse – Den Sidste Balkjole

Titel: Den Sidste Balkjole

Forfatter: Herman Bang

Udgivelsesår: 1887

Genre: Novelle

Tema: Ulykkelig kærlighed
Undertemaer: Samfundsideologier
                          Kvindeundertrykkelse
                          Familieideologier

Busskab: Det Herman gerne vil fortælle os, er hans syn på kvinderne. De er for stille, og for afventende. De tager ikke action på det d gerne vil, og gør ikke det der gør dem glade. De gør hvad samfundet forventer af dem, og intet andet. Så det er en katastrofe når så deres eneste mål i livet mislykkedes, netop at finde manden i deres liv.

Resumé
Kvinderne dengang havde ikke helt den samme status som i dag. Man skulle skynde sig ud, og finde en mand, og blive gift. Søstrene Emma og Antonie, skriftes til at sidde på højen, og kigge efter mænd. De tænkte tilbage på hvor hurtigt tiden var gået, fra de var helt små, til de flyttede i det lille hus, da de blev konfirmeret og blev voksne. En vinterdag kom de forbi præstegården, man de gik hurtigt igen. Emma var helt ude af den, og brød sammen på vej hjem, hendes søster Antonie ”lille” som hun også blev kaldt, trøstede hende. Det var fordi hendes store kærlighed Otto skulle forloves med en anden. Fra den dag handlede alt om Antonie. Alle pengene blev givet til hende, og hendes fremtid. Emma var blevet for gammel til at finde sig en mand, alt håb var ude for hende. Hun kunne kun arbejde som husbestyrerinde eller lærer, fordi det krævede ikke de største kompetencer. De satsede alt på Antonie. Det var hendes chance at finde en mand til ballet, der blev arbejdet hård på den perfekte kjole, men der var ingen der havde spurt om hun ville med, selv om at alle vidste hun kom. Hver dag sad hun, og spejdede for at se om nu doktorens unge fru kom, og invitere hende. En dag skete det. Hun kom, og inviterede hende, men efter noget tid gik det op for hende, at hun bare skulle være til pynt. Hun skulle bare kigge på til ballet, fordi hun var blevet for gammel. For Antonie var tiden bare fløjet, hun følte sig ikke ældre, det eneste hun tænkte på var at komme til det bal. Alt var gjord klar, og kjolen var syet. Det blev desværre ikke til det bal, hun skulle finde sin mand.

Personkarakteristik:

Emma er Antonies søster, hun har haft hendes chance for at finde en mand. Hun er ingenting i forhold til Antonie, fra modrens synspunkt. Hun hjælper meget til, for at Antonie skal få en god fremtid. Hun har indset at hun ikke har nogen chance i samfundet, hun er blevet en pebermø. Hun kan kun arbejde som husbestyrerinde eller lærer, fordi det ikke er et job der var vildt krævende dengang.

Moderen satser meget på Antonie. Vi får ikke så meget at vide som hende.

Antonie er den datter, der skal rede familiens stolthed, hun skal vise at de er blevet til noget, men tiden er løbet fra hende, og det er for sent.

Miljøkarakteristik:
De bor i et lille hus, hvor der ikke sker så meget, der er blevet meget stille efter Pastor Wibergs flyttede. Det er et sted hvor det godt kunne være svært at finde en mand, fordi udvalget er lille. Der kommer ikke så mange mænd forbi ude på landet.

Tid: Det er skrevet i en tid, hvor der var meget kvindeundertrykkelse. ”Den Sidste Balkjole” er Herman Bangs syn på kvinderne – som stille eksistenser.  
Kvindesyn generelt: Der bliver set meget ned på kvinderne. Kvinderne vil ikke ende som en pebermø. Det betyder meget for familien, at kvinden får en mand der kan forsørge hende, så de kan passe forældrene i familien, når de på et tidspunkt bliver gamle.

Komposition:
Novelle starter i in medias res, den hopper direkte til handlingen. Den er på 4 sider.